Arne Jacobsen (1902-71)
Arne Jacobsen (1902-71)
0,00 DKK
Produktet kan ikke købes

Arne Jacobsen (1902-71)

Arne Jacobsen (1902-71)
Arne Jacobsen må betegnes som en af det 20. århundredes mest fremtrædende danske arkitekter. Han har international status og hans møbler er meget eftertragtede i såvel indland som udland.

Arne Jacobsen blev uddannet som murer og fik afgangsbevis fra Det Tekniske Selskabs Skole 1924 og fra Kunstakademiet 1927. I 1928 modtog han Akademiets guldmedalje, men allerede som 23-årig var han på verdensudstillingen i Paris blevet tildelt en sølvmedalje - den første af de utallige hædersbevisninger, som blev et selvfølgeligt akkompagnement til hans kunstneriske aktivitet, hans utrættelige søgen og hans suveræne løsninger, der blandt andet manifesterede sig ved de mange sejre i hjemlige og internationale konkurrencer.

Blandt hans hovedværker kan nævnes: Rådhusene i Århus, Søllerød, Rødovre og Glostrup, SAS-huset (Royal Hotel) i København, Munkegårdsskolen i Gentofte, Toms fabrikker i Ballerup, Danmarks Nationalbank, idrætshallen i Landskrona, St. Catherine's College i Oxford og Hamburgerische Elektrizitätswerke's administrationsbygning.

Arne Jacobsen indledte i 1932 et samarbejde med Fritz Hansen og tegnede i årenes løb en serie af stole, der ofte er blevet nævnt som milepæle i udviklingen af vor tids møbelkunst. Det gælder f.eks. "Myren", "Ægget" og "Svanen".

Men også på andre af brugskunstens områder lod han sig udfordre til nye, skelsættende løsninger, bl.a. med korpus-serien "Cylinda-line" udført i rustfrit stål.

Arne Jacobsen var professor ved Kunstakademiet og blev udnævnt til æresdoktor ved en række udenlandske universiteter og akademier. Cylinda-line blev tildelt ID-prisen 1967 af Selskabet for Industriel Formgivning og International Design Award 1968 af The American Institute of Interior Designers.

Kendte Arne Jacobsen møbler:
Ægget (1958)
Svanen (1958)
Syveren (1955)
Myren (1952)
"Lufthavn-sofaen" (1956)
Oxford-stolen (1965)
Varenummer
Arne Jacobsen (1902-71)

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere