Cone Chair - Design Verner Panton

Cone Chair - Design Verner Panton

21.400,00 DKK

Stol med polstret sædepude med og tynd polstring i ryg. Er betrukket med Tonus stof og er drejbar. Stolens understel er i rustfrit stål.

Mål:
H:82 x B:57 x D:58,5 cm

Standardfarver er rød eller sort Tonus stof. Kontakt os, hvis andre farver ønskes!

Leveringstid ca. 5-6 uger!

Verner Panton
Panton, Verner (1926-98)
Designer, arkitekt og grafiker. Uddannelse - Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen 1947-51. Panton blev i 1960'erne en af de mest toneangivende europæiske designere. Eksperimenterede med nye materialer, formstøbt plastic og stærke farver. Tænkte ofte i totalinstallationer og hele miljøer, frem for i det enkelte møbel, og i at møbel skulle opleves med kroppen og sanserne. Nogle af Pantons udstillingsmiljøer står også i dag, som noget af det mest psykedeliske fra denne tid.

Panton blev født på Fyn i 1926. Her voksede han op på en gård sammen med sine 2 brødre og 3 halvbrødre. Hans forældre blev skilt i midten af 30'erne. Faren dyrkede landbrug og senere erhvervede han sig som kroforvalter og værtshusholder. Der var intet i Pantons opvækst der pegede på at han skulle blive kreativ, men Panton vidste allerede som barn at det var den vej han ville gå. Han drømte som knægt om at blive kunstmaler og malede mange akvareller af det flotte, fynske landskab. Opfordret af sine forældre valgte Panton senere hen at kaste sin interesse på arkitektur, da de mente at det var en bedre vej for en mere stabil indkomst. Da han ville uddanne sig til arkitekt måtte han først gennemføre en håndværksmessig uddannelse, som der krævedes dengang - dette blev murerfaget. Efter uddannelsen som murer, gik Panton på Odense Tekniske Skole i 3 år (1944 til 1947). I studietiden boede Panton i Odense og her fik han via venskabskredsen kontakt med frihedsbevægelsen. Anden verdenskrig var på dette tidspunkt en del af dagligdagen, og Panton valgte aktivt at deltage i Frihedbevægelsen. Tyskerne fik dog nys om dette og ransagede hans studieværelse, hvor de fandt adskillige våben, men heldigvis var Panton ikke til stede. Episoden betød dog at Panton måtte skjule sig og dette havde han lykkeligvis held med. Efter krigen flyttede han til København, hvor han fortsatte studierne på Kunstakadamiets Arkitektskole og fik her sin eksamen som arkitekt.

Verner Panton kunne lide at provokere. Han syntes at folk var alt for forsigtige og traditionelle i deres indretning og brug af farver i boligen. 'Folk bliver sure på én, hvis man kan lide farver. Det bliver de også på folk med fantasi. De fleste vil helst have det de er vant til. Men jeg er nødt til at overdrive for at få min pointe igennem', udtalte Verner Panton om sit eget design. Netop overdrivelsen og brug af farver gjorde at man især i Danmark anså Panton som værende ikke seriøs og en døgnflue. Der er stadig mange der får kaffen galt i halsen når de ser Panton's farverige møbler og utraditionelle lamper, og netop det ville gøre Panton glad. Janteloven var hård ved Verner Panton og danskerne var simpelthen ikke klar til at udskifte de traditionelle møbler med organiske former og orange farver. Internationalt havde Verner Panton dog stor succes og mange anede ikke at Verner Panton var dansk.

I 70'erne høstede Verner Panton lidt af den økonomiske succes han havde opnået, og købte et hus i Schweiz og et sommerhus i Hornbæk. Han flyttede dog tilbage til Basel i 80'erne og bosatte sig her i en lækker penthouselejlighed. I 90'erne blev også sommerhuset i Hornbæk udskiftet med en lejlighed i Det Gule Pakhus i København. Verner Panton skiftede mellem at bo i Basel og i Det Gule Pakhus. Han var rigtig glad for at bo der, og glædede sig til at han på et tidspunkt skulle bo der permanent og dermed ende sine dage i Danmark. Desværre døde Verner Panton i 1998, og fik derfor aldrig tid til at nyde sit otium. Verner Panton døde midt i opsætningen af hans første store udstilling i Danmark af egne designs. Udstillingen blev indviet få dage efter hans død og blev en kæmpe succes. Verner Panton fik den anerkendelse af hjemlandet som han fortjente.


LEVERING

Varer bestilt på Indbo.com kan leveres til Danmark. Vi leverer ikke til Grønland, Færøerne eller Island, eller øvrigt udland, medmindre vi har en klar aftale med den specifikke kunde. Vi leverer også til Tyskland på Indbo.de.

Forsendelsen af mindre varer sker oftest med Post Nord. Ved større møbler leveres varen med eksterne fragtmænd eller med Indbo Centers egne vognmænd.

Ved køb af varer, som ikke er lagerført, informerer vi dig om den præcise leveringstid, når vi har modtaget bekræftelse fra den pågældende leverandør. Kontakt os gerne, hvis du på forhånd ønsker oplysninger om leveringstiden på et specifikt produkt. 

 

RETURNERING

Varen skal returneres inden for 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

For mere detaljeret information om levering og returnering henviser vi til vores handelsbetingelser.